De første donationer efter cirkulatorisk død (DCD), som nu er gennemført, er forløbet helt efter bogen.


I efteråret 2023 blev der givet grønt lys til, at donation efter cirkulatorisk død (DCD) kunne gennemføres på Rigshospitalet og de tre universitetshospitaler i Odense, Aarhus og Aalborg. Personalet har trænet og forberedt sig, og nu er de første donationer efter cirkulatorisk død gennemført.

"Vi glæder os i den grad sammen med hospitalerne over, at vi nu er kommet i gang med donation efter cirkulatorisk død, siger centerleder i Dansk Center for Organdonation", Helle Haubro Andersen.

Godt nyt til de som venter på et organ

"Donationerne efter cirkulatorisk død lægger vi oven i de donationer, som vi har efter hjernedød. Derfor vil flere personer få mulighed for at donere deres organer, og der vil komme flere organer til dem, som venter, for eksempel på en ny nyre. Så det har en meget stor betydning for de mange patienter, der har brug for et nyt organ, siger Helle Haubro Andersen.

De fire hospitaler, Rigshospitalet og Universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg, hvor DCD foreløbigt er en mulighed, har lavet en fælles pressemeddelelse om de første donationer efter cirkulatorisk død.

De fire hospitaler, Rigshospitalet og Universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg, hvor DCD foreløbigt er en mulighed, har lavet en fælles pressemeddelelse om de første donationer efter cirkulatorisk død. Se den her:https://ouh.dk/.../organdonation-efter-cirkulatorisk-dod...

Du kan også læse mere om cirkulatorisk død her på hjemmesiden.