Donation efter cirkulatorisk død (DCD) i Danmark

Et politisk flertal har vedtaget, at afdøde skal kunne donere deres organer efter cirkulatorisk død (DCD). Derfor er Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde de nationale anbefalinger forud for, at DCD skal implementeres i praksis. Følg med i udviklingen nedenfor.  

Organdonation kan kun finde sted på hospitalet. Ikke alle patienter vil efter deres død kunne donere organer. Det vil være patienter, som dør af store skader i hjernen, som er opstået fx på grund af en hjerneblødning eller manglende ilt til hjernen. Derudover skal den døende patient være i respiratorbehandling.

Muligheden for organdonation undersøges først, når det står klart for det team af læger, som behandler patienten, at patienten ikke kan overleve. For at organdonation kan komme på tale, skal:

- organerne være sunde og raske
- der skal være match på ventelisterne og
- der skal være samtykke til organdonation fra den afdøde selv eller den nærmeste familie.

Når organdonation bliver en mulighed, vil lægerne beslutte, hvordan organdonationsforløbet planlægges. Familien vil have mulighed for at være til stede, så meget som de ønsker det.

Hvad siger loven om konstatering af død?

Flere får mulighed for at donere deres organer

Siden 1990 har organdonation alene fundet sted, når man er erklæret hjernedød. I foråret 2019 vedtog et politisk flertal, at afdøde også skal kunne donere deres organer efter ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, som bevirker, at der ikke længere cirkulerer blod og ilt rundt i kroppen. Derfor betegnelsen Donation efter Cirkulatorisk Død (DCD).

Som med donation efter hjernedød vil muligheden for organdonation først undersøges, når et team af læger har vurderet, at videre behandling er udsigtsløs og patienten er uafvendeligt døende.

Det er inden for den samme patientgruppe, man finder patienterne til donation efter cirkulatorisk død. Det vil sige, de har svære skader i hjernen, men der er stadig et minimalt opløb af blod til hjernen. Uanset at dette ikke vil ændre på, at patienten dør, vil patienten ikke kunne blive donor efter hjernedødskriteriet.  

DCD vil således kun blive relevant i de tilfælde, hvor donation efter hjernedød ikke er en mulighed. Som ved donation efter hjernedød vil familien have mulighed for at være til stede i den udstrækning, de ønsker det.  

Kontrolleret DCD-proces

Forskellen på diagnosticering af død ved de to procedurer for donation

Nationale anbefalinger i 2021

Grundet COVID-19 er Sundhedsstyrelsen blevet forsinket i arbejdet med de nationale anbefalinger for implementering af DCD i Danmark. Sundhedsstyrelsen håber, at de nationale anbefalinger kan sendes i høring i efteråret 2021. Denne side vil blive opdateret, så snart der er nyt.

Det er vedtaget, at DCD i første omgang skal implementeres på Rigshospitalet og på de tre Universitetshospitaler i Aalborg, Aarhus og Odense.    

Overblik over viden og erfaringer med DCD i Danmark og udlandet

Klik på overskrifterne nedenfor og læs mere. 

April 2021: Holdningsundersøgelse blandt sundhedsprofessionelle

Maj 2020: Sundhedsstyrelsens anbefalinger udsat på grund af COVID-19

Marts 2020: Arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen udarbejder rapport til offentlig høring

December 2019: Norsk rapport slår fast, at DCD er juridisk, medicinsk og etisk forsvarligt

November 2019: En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen skal fastsætte konkrete procedurer, man skal arbejde efter i Danmark

September 2019: National workshop om DCD og erfaringer fra Sverige

2018: En arbejdsgruppe udarbejder rapport om donation efter cirkulatorisk død

April 2019: Et politisk flertal beslutter, at det fra 2020 skal være muligt at tilbyde DCD i Danmark

Februar 2018: Norsk studie i pårørendes oplevelse af DCD

Januar 2017: Symposium om DCD på Dansk Center for Organdonations Årsmøde