Årsrapporten 2021 for Organdonationsdatabasen er netop offentliggjort.

Via Organdonationsdatabasen indsamler Dansk Center for Organdonation data fra landets intensivafdelinger på organdonationsområdet og offentliggør hvert år en Årsrapport. Formålet med databasen er at danne baggrund for intensivafdelingernes målrettede indsats på organdonationsområdet.

I Danmark er målsætningen, at alle de patienter, som kan og vil donere deres organer, når de dør på hospitalet, skal have mulighed for det. Igen i år har intensivafdelingerne sikret, at det langt hen ad vejen realiseres, da kun to procent af de potentielle donorer er blevet overset. 

I 2021 er databasekompletheden faldet til 75 procent, hvor den tidligere har været over 80 procent. Dette er bekymrende, da fundamentet for databasen er, at den er komplet. Intensivafdelingerne opfordres derfor til at skærpe opmærksomheden på at registrere til databasen. 


Læs i Årsrapporten 2021 hvordan intensivafdelingerne lever op til målsætningerne for organdonation