En ny befolkningsundersøgelse identificerer for første gang årsagerne til, at nogle danskere er i tvivl om organdonation. To ud af tre danskere har taget stilling, men mere end en halv million er så meget i tvivl, at det er en barriere for, at de kan tage stilling. Men hvad er de i tvivl om? Og hvad bunder tvivlen i?
Det har Dansk Center for Organdonation undersøgt i en stor befolkningsundersøgelse blandt de danskere, som er i tvivl om organdonation.
Tvivlen handler om komplekse følelser
"Undersøgelsen slår fast, at tvivl i forhold til organdonation er kompleks, og i høj grad handler om følelser. De danskere, der er i tvivl, gør sig tanker om livet efter døden. Nogle giver udtryk for, at de ønsker at bevare kroppen hel efter døden. Andre finder det vanskeligt at tænke på at have andres organer i sig, også selv om de selv skulle have brug for en transplantation. Her kan vi ikke forlange, at man bare skal tage stilling - tvivlerne har brug for at tale med andre om deres tanker og tvivl", fortæller Helle Haubro Andersen, Centerleder i Dansk Center for Organdonation
Familien har stor betydning
Befolkningsundersøgelsen påpeger desuden, at familiens mening betyder meget for tvivlerne, når de selv skal træffe en beslutning om organdonation. Selvom tvivl kan være en barriere for at tage stilling, så ved vi nu, at tvivlerne overordnet er positive overfor organdonation. Helle Haubro Andersen forklarer:
"Tre ud af fire tvivlere synes, organdonation er en god ting. Bare fordi tvivlerne ikke har taget stilling, betyder det ikke, at de er imod organdonation, tværtimod. Hvis vi skal nå tvivlerne, skal vi skabe rum og plads til dialog om organdonation både i familien og i offentligheden."