Sundhedsstyrelsen har digitaliseret og revideret den ikoniske røde Donorfolder. Nu har du også mulighed for at læse og dele folderen online.

”Hvis man er afklaret om organdonation er det hurtigt og nemt at registrere sig i donorregistret.  Den nye donorfolder skal hjælpe personer, der er i tvivl frem til en afklaring og dermed muligheden for at træffe et aktivt valg” siger specialkonsulent Maria Herlev Ahrenfeldt.

Donorfolderen adresserer samtidig nogle af de mest almindelige misforståelser om organdonation.

”Alder, livsstil og sygdomme er ikke en hindring for at tage stilling til organdonation. Er organdonation en mulighed, vil lægerne altid i den konkrete situation vurdere, om organerne kan anvendes,” siger specialkonsulent Maria Herlev Ahrenfeldt.

Lanceres som del af en kampagne
Den nye digitale version af Donorfolderes lanceres samtidig med, at Dansk Center for Organdonation gennemfører en kampagne, som skal få nogle af de 500.000 danskere, som er afklarede omkring organdonation, til at registrere deres valg i Donorregistret

Læs mere om kampagnen her.