130 donationsansvarlige læger, sygeplejersker og deres afdelingsledelser mødtes til Dansk Center for Organdonations Årsmøde den 17. - 18. januar. Et program sammensat af mange spændende indlæg opfordrede til erfaringsudveksling, vidensdeling og debat. Se billeder og download præsentationer fra Årsmødet her.

Programmet satte blandt andet fokus på den store gavn, donation gør for andre. Overlæge Helle Thiesson fra Odense Universitetshospital fortalte om den forskel, en nyresyg patient oplever ved at få en ny nyre. Leder Jesper Hjortdal fra den danske Hornhindebank i Aarhus fortalte om hvilke øjenoperationer hornhinder bliver brugt til, og hvordan Danmark er blevet selvforsynende. Derudover fortalte overlæge Peter Ziegler Faunø fra Aarhus Universitetshospital om, hvordan man bruger knogler og sener til at gennemføre komplekse knæoperationer.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Nøglepersoner modtog et uddannelsesbevis

Der blev i år undervist i det femte modul af Uddannelsen for Donationsansvarlige Nøglepersoner. Årets emne var kvalitetssikring og opfølgning på donationsforløb. Deltagerne diskuterede en række cases fra praksis og deltog ivrigt i afstemninger om, hvordan forløbene skulle håndteres. 

35 Nøglepersoner havde efter dette Årsmøde deltaget i alle fem undervisningsmoduler, der indtil videre er blevet afholdt. De modtog et flot uddannelsesbevis.

Ses vi til Årsmøde 2019?

Årsmøde 2019 bliver afholdt på Trinity Hotel og Konference Center den 16. - 17. januar. Hold øje her på organdonation.dk, hvor vi åbner op for tilmelding i september.