Om: Skræddersyet undervisning i den enkelte afdeling om specifikke emner i forbindelse med organdonation. 

Målgruppe: Afdelinger, som har personale, der er involveret i organdonationsforløb - dog primært intensivafdelinger. Undervisningen kan være for læger eller sygeplejersker for sig eller hele afdelingen samlet.

 

Om undervisning i afdelingen

Ønsker afdelingen inspiration og faglig støtte til at planlægge og gennemføre målrettet undervisning i afdelingen, kan i altid kontakte Dansk Center for Organdonation (DCO). 

DCOs donationsansvarlige læger og sygeplejersker kan samarbejde med jer om planlægning og gennemførsel af undervisningen samt bidrage med undervisning inden for donationsprocessens elementer. Dansk Center for Organdonation kan desuden hjælpe med at formidle kontakt til øvrige undervisere.

Eksempler på emner til undervisning i afdelingen:
Det er vores erfaring, at kortere undervisningsforløb med et eller to specifikke emner er de mest udbytterige. Emnerne kan f.eks. være:

  • Donordetektion
  • Donormelding
  • Etik i organdonationsforløbet
  • Afdelingens arbejdsgange i forbindelse med organdonation
  • Hvor og hvordan kan der hentes faglig støtte
  • Hjernedødsundersøgelsen
  • Kendskab til gældende lovgivning og instrukser

Undervisningen kan f.eks. foregå på et afdelingsmøde, staff meeting eller morgenkonference. Det er som regel yderst givtigt, hvis undervisningen kan tage udgangspunkt i en case fra egen afdeling.

Kontakt Dansk Center for Organdonation, hvis I ønsker inspiration og faglig støtte til planlægningen af undervisning i afdelingen.