Organdonationskorpsene i Danmark
De regionale organdonationskorps dækker regionerne Midt- og Nordjylland, Region Syddanmark og regionerne Hovedstaden og Sjælland. Frem til januar 2011 afprøves forskellige måder at organisere organdonationskorpset på. Herefter skal korpsene evalueres med henblik på anbefalinger til retningslinier for organdonationskorpsets organisering og opgaver. Læs om evaluering af korpsene.
Klik på diagrammet og se organiseringen af organdonationkorpset i din region.
Det skal være muligt for enhver donorafdeling at trække på ressourcer fra erfarne og trænede læger og sygeplejersker til at løse opgaverne omkring organdonation. De afdelinger, som ikke selv råder over sådanne ressourcer, skal kunne trække på bistand fra et organdonationskorps. Den enkelte afdeling vurderer selv hvilke opgaver, der er behov for bistand til.
Bistand til donationsforløbet
Korpset skal bl.a. være parat til at hjælpe afdelingerne i de enkelte donationsforløb med f.eks. hjernedødundersøgelsen, donorplejen, pårørendesamtaler samt efterfølgende kontakt med afdelingens personale og de pårørende, såfremt disse måtte ønske det.
Videndeling og uddannelse
Organdonationskorpset skal herudover i det daglige arbejde tæt sammen med afdelingens donationsansvarlige nøglepersoner og regelmæssigt besøge alle hospitaler. Formålet med disse besøg er bl.a. at afdække, hvilken bistand afdelingen har behov for fra organdonationskorpset, så det sikres, at der i alle relevante tilfælde tages beslutning om organdonation. Det kan fx være skræddersyet uddannelse og træning af læger og sygeplejersker, gennemgang af afdelingsinstrukser mv.
Korpset skal formidle ny viden og sikre, at der sker systematisk opfølgning på den monitorering af donationsaktiviteten, som er under etablering i Centrets regi.