Aktiviteter på organdonationsområdet
Organdonationskorpset skal i det daglige arbejde tæt sammen med afdelingens donationsansvarlige nøglepersoner og regelmæssigt besøge alle hospitaler. Formålet med disse besøg er bl.a. at afdække, hvilken bistand afdelingen har behov for fra organdonationskorpset, så det sikres, at der i alle relevante tilfælde tages beslutning om organdonation. Det kan f.eks. være skræddersyet uddannelse og træning af læger og sygeplejersker, gennemgang af afdelingsinstrukser mv.
a. Temadage.
Der er planlagt en årlig temadag fra og med 2012. Det er primært sigtet mod personale på intensivafdelinger hvor organdonation kan finde sted, men kan også være relevant for neurologer, skadestuepersonale og personale på operationsgange hvor organudtagning finder sted.
b. Årligt regionsmøde for ledere og nøglepersoner
Holdes en gang om året i januar/februar måned. Her tages nye og aktuelle emner op. Desuden bruges møderne til erfaringsudveksling.



