Bistand til donationsforløbet
Meld en mulig donor til Odense Universitetshospital tlf. 6541 1885
Spørg efter vagthavende transplantationskirurg.
Specialister der er til rådighed:
Neurokirurg
Afdelingen kan få en speciallæge i neurokirurgi ud til at stille hjernedødsdiagnosen, og ved behov kan der tales med de pårørende både ved anmodning om organdonation og / eller som mere oplysende samtale mellem de to hjernedødsundersøgelser.
Forudsætninger for hjælpen: At der er tale om en mulig donor. Dvs. at patienten har en strukturel hjerneskade, der er utilgængelig for behandling og dødelig. Der skal være gået 6 timer fra ophør af egen respiration. Patienten er erklæret velegnet til donation af transplantationskoordinatoren, som er den vagthavende karkirurgiske overlæge.
Neurointensiv sygeplejersker
Afdelingen kan få en intensivsygeplejerske ud og være behjælpelig med de praktiske opgaver der vedrører donorpleje, pårørende samtale og med selve donorforløbet. De vil også kunne være behjælpelige i en tidlig fase med selve donordetektionen.
Speciallæge i intensiv terapi
Afdelingen kan få en speciallæge i neurointensiv terapi ud og hjælpe til med alt, hvad der findes af specielle opgaver omkring donorterapi.



