Dansk Center for Organdonation 10-årsjubilæum

Dansk Center for Organdonation er sat i verden for at styrke indsatsen på organdonationsområdet i hele Danmark. Vi fejrer de første 10 år med Dansk Center for Organdonation: torsdag den 14. juni fra kl. 14.00

Kom med til en eftermiddag, som taler til både hjernen og hjertet.

Symposium med mange spændende indlæg

Vi inviterer kl. 14.00-17.00 til et symposium om organdonation, hvor du kan høre nogle meget personlige fortællinger fra dem, som har organdonation og transplantation tæt inde på livet gennem deres arbejde på hospitalet, i Dansk Center for Organdonation eller som frivillig. Vi skal også blive klogere på, hvor langt vi er nået på området i de seneste 10 år, og om der venter en fagre ny verden for transplantation af organer rundt om hjørnet.

Tilmeld dig symposiet her.
- her finder du også programmet.

Hyggelig aften med musik og grill

Efter symposiet inviterer vi kl. 17.30 - 20.00 til en hyggelig og uformel aften, hvor du kan møde andre med interesse for organdonation og nyde lidt godt fra grillen til tonerne af god musik.

Tilmeld dig aftenarrangementet her
– men skynd dig, der er begrænset antal pladser.

 

Vi glæder os til at se jer!