Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. evaluering af funktionsbeskrivelsen for nøglepersoner
Baggrund
Dansk Center for Organdonation (DCO) er nu ansvarlig for nøglepersonordningen og funktionsbeskrivelsen for donationsansvarlige nøglepersoner. I løbet af 2009 er nøglepersonordningen styrket igennem en opdatering af funktionsbeskrivelsen for de donationsansvarlige læger og sygeplejersker samt medfinansiering af aktiviteter på området. I årsplanen for Centret er det fastlagt at funktionen skal evalueres ultimo 2010.
Sammensætning af gruppen
DCO varetager formandskabet for arbejdsgruppen og udpeger medlemmerne til gruppen jf. "Centrets retningslinje for etablering af nationale arbejdsgrupper", dateret 30-10-09.
Der udpeges som udgangspunkt 7-9 medlemmer, og arbejdsgruppen kan herudover selv beslutte at indkalde relevante eksperter efter behov.
Kommissorium
Gruppen undersøger relevante fokusområder og metoder for evaluering og kommer med anbefalinger til en evalueringsmodel
- Målgruppe
- Fokusområder
- Metoden
- Hvem skal udføre evalueringen?
- Tidsplan
Gruppens arbejdsform
Gruppen mødes 2-3 gange i 2010. Første møde i gruppen er den 27. april 2010 og mødeplan for resten af året fastlægges på første møde.
DCO fungerer som sekretariat for arbejdsgruppen.
Økonomi
DCO afholder udgifterne i forbindelse med arbejdsgruppens møder og medlemmers transportudgifter efter statens regler herom. Øvrige omkostninger, i forbindelse med deltagelse i arbejdsgruppen, afholdes af vedkommendes ansættelsessted.
Se alle arbejdsgrupper



