Maya Larsen fra Dansk Center for Organdonation overrækker præmien til intensivt afsnit, Hobro

 

Det var en glad personalegruppe, der modtog en stor æske Toms Chokolade på intensivt afsnit, Hobro den 2. juni.

Med hele 79% havde afdelingen landets højeste svarprocent i den netop afsluttede spørgeskemaundersøgelse om viden om og holdning til organdonation blandt personale på intensivafdelinger.

Aalborg Universitetshospital indtog ligeledes 2. og 3. pladsen, med en svarprocent på 78% på både NOTIA og afd. 103.

Den gennemsnitlige svarprocent for hele landet lå på 55%, svarende til 2.111 besvarelser.

Den indsamlede viden fra spørgeskemaundersøgelsen skal bruges til at videreudvikle aktiviteter inden for organdonationsområdet og resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort sidst i juni.